Digital rådgiver B2B

Er I en designvirksomhed, producent eller grossist, som er på udkig efter en digital rådgiver inden for B2B, så kan vi måske være et godt match. Jeg har en bred erfaring med digital transformation. Både fra C-level hos Søstrene Grene, hvor jeg i 6,5 år ledte den digitale transformation, fra en håndfuld betyrelsesposter, og de seneste 5+ år, som selvstændig rådgiver inden for digitalisering.

Mads Kivi Jensen, Uvildig forretningsrådgiver og digital konsulent

Digitalisering af B2B

Mit navn er Mads Kivi Jensen og jeg er uvildig forretningsrådgiver, som hjælper mine kunder med at lykkes med den digitale transformation og opstøve nye vækstpotentialer. Der er pt. stor turbolens i markedet, hvor digitaliseringen skubber til de klassiske siloer. Vi ser forhandlere, som i stigende grad fokuserer på private labels for at kunne maksimere deres avancer, producenter og designvirksomheder, som opnår helt nye muligheder ved D2C (direct to consumer) salg online. Midt i det hele står grossisterne, som kæmper en brav kamp for at beholde deres plads i markedet. 

 

Der er pt. meget stor forskel på de aktører, som omfavner forandringerne og ser muligheder, mens andre tøver, hvilket ultimativt kan ende med at true eksistensberettigelsen. Et væsentligt spørgsmål I bør stille jer selv, er om I har den fornødne forståelse for den ændrede konkurrencesituation og dermed, hvordan jeres strategiske sigte skal være for fremtiden. En god tommelfingerregel er, at hvis I pt ikke kan se et vedvarende vækstpotentiale i jeres nuværende forretning, så er der behov for innovation. 

 

Så hvis jeres B2B virksomhed, står midt i, eller over for, større digitale projekter og er nysgerrig på, hvordan I kan vende det til egen fordel, så kan jeg måske hjælpe med uvildig rådgivning.

D2C rummer stort potentiale

Et godt sted at starte, kan være at åbne øjnene for det potentiale der er ved at åbne egen D2C webshop. Udover at der er nyt vækstpotentiale og større marginer at hente, så skaber det også stor synergi til jeres B2B forretningsben. Her vil markedsføringen mod slutkunden nemlig øge kendskabsgraden og præferencen, hvilket også smitter positivt af på forhandlersalget. Samtidig skaber det meget brugbar viden at komme tættere på slutkunden ift. fremtidig produktudvikling og direkte kundefeedback.

Vil du vide mere?

Er du nysgerrig på, hvordan jeg evt. vil kunne hjælpe jer, så tag endelig kontakt, så vi kan tage en uforpligtende snak om jeres digitale udfordringer og ambitioner. Ellers er du også velkommen til at læse nærmere om mine services og cases.